Gå til hovedindhold

Deltag i debatten om Kattegatkomitéen på LinkedIn

Vi vil med Kattegatkomitéens LinkedIn-profil invitere til en bred, nuanceret og sober debat om en fast forbindelse via Kattegat, hvor meninger kan mødes, og hvor vi forhåbentlig kan blive klogere på projektet – sammen.

  • Læs op

Indhold

    Hos Kattegatkomitéen er vi drevet af en vision om at skabe en mere sammenhængende og bæredygtig fremtid for Danmark. Vores ambition er at binde landets store vækst- og videnscentre sammen til én dynamisk dansk metropol i europæisk målestok. Derved repræsenterer Kattegatforbindelsen mere end blot en fysisk forbindelse mellem Jylland og Sjælland; det er fundamentet for en ny mobilitet og økonomisk vækst og miljømæssig ansvarlighed.

    Vi er i en fase, hvor grundige undersøgelser og åben dialog er nøgleordene. Det er vores mål at sikre, at Kattegatforbindelsen ikke kun er teknisk og økonomisk levedygtig, men også i harmoni med de miljømæssige og samfundsmæssige værdier, vi deler.

    I Kattegatkomitéen tror vi på, at en fast Kattegatforbindelse vil være til gavn for hele Danmark, men det er samtidig vigtigt for os, at vi får belyst projektet grundigt og får en nuanceret debat om projektet. 

    Derfor har vi oprettet en LinkedIn profil, hvor vi løbende vil præsentere perspektiver på en fast Kattegatforbindelse. Vi vil med Kattegatkomitéens LinkedIn-profil invitere til en bred, nuanceret og sober debat om en fast forbindelse via Kattegat, hvor meninger kan mødes, og hvor vi forhåbentlig kan blive klogere på projektet – sammen.

    Følg os her på LinkedIn for løbende opdateringer, dybdegående indblik og for at være en del af samtalen om at forme fremtidens Danmark.

    Sidst opdateret: 19. marts 2024