Gå til hovedindhold

Høring om en fast Kattegatforbindelse på Christiansborg

Kattegatkomitéen og modstanderforeningerne af en fast Kattegatforbindelse, inviterer til fælles høring på Christiansborg d. 8. maj 2023.

  • Læs op

Indhold

    Formand for Kattegatkomitéen, Michael Svane siger:

    ”I Kattegatkomitéen har vi en klar interesse i at sikre en nuanceret debat om en fast Kattegatforbindelse. En fast forbindelse over Kattegat mellem Jylland og Sjælland vil være Danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Det vækker følelser hos mange – og derfor er det helt afgørende at se projektet fra flere vinkler. Vi har derfor i samarbejde med modstanderforeningerne af forbindelsen taget initiativ til en fælles høring, hvor vi belyser emner som trafik, klima/miljø og økonomi fra begge sider, og naturligvis også får lejlighed til at debattere projektet.”

    Programmet for høringen kan ses her. 

    Michael Svane supplerer:

    ”At arrangere en fælles høring på tværs af interesser er et nybrud, som jeg tror på er vigtigt for den demokratiske proces. Vi kan godt blive klogere hver for sig, men det at blive klogere sammen, har en langt større værdi. Vi håber, at initiativet bliver taget godt imod – og håber at se rigtig mange interesserede til høringen.”

    Konferencen afholdes i Fællessalen på Christiansborg d. 8. maj 2023 i tidsrummet 12.30-16.15. Konferencen er åben for alle efter først til mølle-princippet, og tilmelding er nødvendig. Tilmelding sker ved at sende en mail til sekretariatet for Kattegatkomitéen på lene.bek.joergensen@ru.rm.dk, senest d. 3. maj 2023.