Gå til hovedindhold

Nyhedsmail nr. 7, maj 2011

Seriøs, politisk interesse • Landstrafikmodellen og de strategiske analyser • Information giver forståelse

  • Læs op

Indhold

    Seriøs, politisk interesse

    En fast Kattegatforbindelse er et reelt alternativ til andre trafikinvesteringer. Det viser seneste møde med transportministeren og den stigende interesse for projektet blandt de politiske partier.

    Hvis en fast forbindelse over Kattegat tidligere er blevet set som urealistisk, så er der nu ingen tvivl om, at de danske politikere tager projektet alvorligt. En fast forbindelse over Kattegat er et alternativ til lappeløsninger på det nuværende transportnet.

    Et stort skridt
    Den 11. maj 2011 var Kattegatkomitéens formand, Jens Kampmann sammen med initiativtagerne til komitéen, Anders G. Christensen, Bent Hansen og Nicolai Wammen, til møde med transportminister Hans Christian Schmidt (V). Siden deres møde i efteråret 2010 er der sket meget i forhold til politikernes syn på en fast Kattegatforbindelse.

    ”Der er sket en betydelig, politisk fremdrift i projektet. Ministeren mener nu, at der ikke kan træffes en beslutning om andre øst-vestgående trafikforbindelser, før man også har taget en beslutning om en fast Kattegatforbindelse. Det er et stort skridt i forhold til, hvordan projektet er blevet set på før,” forklarer Kattegatkomitéens formand, Jens Kampmann.

    Alternativ til lappeløsninger
    Det er samtidig også et stort skridt i forhold til Infrastrukturkommissionens rapport fra 2008. Her var fokus på en styrkelse af den nuværende H-forbindelse i Danmark, bestående af den jyske motorvej E45, motorvejen over Fyn E20 og motorvej E47 på Sjælland.

    ”Før har tanken været at udbygge H-forbindelsen, når der blev brug for det. Men det er min vurdering, at ministeren nu også er interesseret i at se på alternativer til den slags lappeløsninger,” fortæller Jens Kampmann.

    Men der er også sket andre politiske ændringer, uddyber han:

    ”De fleste af folketingspartiernes trafikordførere mener nu, at man ikke kan træffe beslutninger omkring kommende øst-vest-forbindelser i Danmark, uden også at tage en beslutning omkring en fast Kattegatforbindelse.”

    Fortsatte aftaler
    Et andet tegn på politisk velvilje er, at Kattegatkomitéen skal mødes med transportminister Hans Christian Schmidt igen til september.

    ”Ministeren ønsker at mødes med os igen, inden efterårets statuskonference på de strategiske analyser og efterfølgende drøftelser med forligspartierne. Det ser vi som et godt tegn,” vurderer Jens Kampmann og tilføjer, at stemningen på mødet var god og positiv.

    Efterfølgende har embedsmænd fra transportministeriet og Kattegatkomitéen afholdt et møde, hvor man drøftede den fremadrettede proces og samarbejdet mellem Kattegatkomitéen og ministeriet samt det igangværende arbejde med de strategiske analyser og landstrafikmodellen.

    Landstrafikmodellen og de strategiske analyser

    I Kattegatkomitéen presser man på for at komme tættere på en principbeslutning om en fast forbindelse over Kattegat. Men det er jo ikke Kattegatkomitéen, der træffer beslutningen, men derimod Folketinget, og de afventer et større strategisk arbejde.

    I januar 2009 indgik Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance aftalen om ’En grøn transportpolitik’. Aftalen indeholder de overordnede rammer og principper for udviklingen af den danske infrastruktur samt en række konkrete initiativer på transportområdet for de kommende år. En del af denne aftale gik på at udvikle en landstrafikmodel samt igangsættelse af strategiske analyser for bl.a. Østjylland, og disse initiativer har stor betydning for arbejdet for en fast Kattegat-forbindelse, og hvornår der kan foreligge en beslutning herom.

    Landstrafikmodellen
    Af aftalen om en grøn transportpolitik fremgår, at ’Parterne er enige om at styrke grundlaget for en langsigtet og helhedsorienteret infrastrukturplanlægning gennem udvikling af en landsdækkende trafikmodel. Landstrafikmodellen vil ikke kunne give konkrete svar på prioriteringen, men vil skabe et langt bedre grundlag for at vurdere de samlede konsekvenser af transportpolitiske initiativer, herunder de bredere konsekvenser af større infrastrukturprojekter for den trafikale sammenhæng og mobilitet i Danmark.’
    Landstrafikmodellen er altså et værktøj, som kan bruges til at belyse eksempelvis trafikmængder og trafikspring samt fordelingen mellem forskellige transportmidler og rentabiliteten, og som gør det muligt at sammenligne forskellige infrastrukturprojekter.

    Landstrafikmodellen, som der er afsat 60 mio. kr. til, udvikles af DTU Transport. En tidlig version af modellen – version 0.1 – er netop blevet færdiggjort i april 2011. Næste version – version 1.0 – vil efter planen være færdig i april 2012, mens den sidste version – version 2.0 – efter planen er færdig i 2015.

    De strategiske analyser
    I forbindelse med aftalen om en grøn transportpolitik blev det desuden besluttet at gennemføre en række strategiske analyser, der skal bidrage til at kortlægge udfordringer og løsningsmuligheder for fremtidens trafik. En af disse strategiske analyser omhandler udbygningsmulighederne i Østjylland og skal belyse den langsigtede indretning af bane- og vejkapaciteten. Analysen skal bl.a. belyse følgende overordnede, langsigtede muligheder og problemstillinger:

    • En baneplan for Østjylland, herunder løsningsmuligheder med henblik på at realisere Timemodellen mellem Odense og Aarhus
    • Det langsigtede kapacitetsbehov for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark
    • Det langsigtede kapacitetsbehov for den nord/syd-gående vejtrafik i Jylland

    En fast forbindelse over Kattegat indgår ifølge kommissoriet for analysen som en del af de langsigtede kapacitetsbehov mellem Øst- og Vestdanmark.

    I løbet af det seneste års tid er der foretaget en række screeninger af delprojekter, som indgår i de strategiske analyser, bl.a. af en ny Lillebæltsbro, en timemodel for togdriften og en ny midtjysk motorvej, men endnu ikke af en fast Kattegatforbindelse.

    Først med version 1.0 af Landstrafikmodellen vil man nemlig ifølge DTU Transport kunne belyse en fast Kattegatforbindelse og derved kunne tilvejebringe et fuldstændigt beslutningsgrundlag. Det samme gør sig ifølge Transportministeriet gældende med de øvrige delprojekter af de strategiske analyser, fordi man først med version 1.0 kan belyse mængden af trafik, hvilket er afgørende for rentabiliteten af projekterne.

    Ifølge tidsplanen for de strategiske analyser skal der i efteråret 2011 foreligge en samlet delrapportering af de strategiske analyser, som kan indgå i drøftelserne mellem forligspartierne, mens der først i 2013 skal foreligge en endelig afrapportering af delanalyserne, hvorefter der kan træffes en beslutning om, hvilke projekter der skal etableres.

    Kattegatkomitéen presser naturligvis på for, at der træffes en principbeslutning om en fast forbindelse over Kattegat så hurtigt som muligt og senest i 2012, således at man kan komme i gang med de efterfølgende undersøgelser af miljøforhold mv., så byggeriet af en fast Kattegatforbindelse kan igangsættes umiddelbart efter færdiggørelsen af Femern-forbindelsen. Men beslutningen om et så stort infrastrukturelt anlæg må naturligvis bero på et fuldstændigt grundlag, og det foreligger ifølge Transportministeriet først med landstrafikmodellen og de strategiske analyser.

    Information giver forståelse

    Kattegatkomitéen holder fortsat mange oplæg og deltager i konferencer rundt omkring i landet vedr. en fast Kattegatforbindelse. Her bliver skepsis tit forvandlet til forståelse og opbakning, når tankerne bag projektet forklares.

    Kattegatforbindelsens formand, Jens Kampmann, har været vidt omkring i foråret for at fremlægge visionerne bag en fast Kattegatforbindelse.

    Senest holdt han et oplæg i København på BaneBranchens årlige konference, der fokuserede på fremtidige investeringer i jernbanenettet.

    Tværs over Danmark
    Ud over konferencen hos BaneBranchen har Jens Kampmann holdt oplæg på infrastrukturkonferencer i Aarhus, København og Aalborg. Det er også blevet til oplæg hos Kalundborgegnens Erhvervsråd, på Ingeniørhøjskolen for ingeniør- og arkitektforeningen, hos PriceWaterCoopers i Aarhus og hos Holbæk Erhvervsråd. På den måde har han været i kontakt med et bredt spektrum af erhvervs- og fagfolk.

    ”Jeg oplever tit, at folk efter et møde eller et oplæg fortæller mig, at de før mødet var i tvivl med hensyn til, om en fast Kattegatforbindelse kan lade sig gøre og være rentabel og god for Danmark. Men efter de nu har fået mere information, er de blevet mere overbevist om potentialet,” fortæller Jens Kampmann. Derfor fortsætter mødeaktiviteten også fremover.

    Sidst opdateret: 3. oktober 2023