Gå til hovedindhold

Infrastrukturprojekters betydning for arbejdstiden

NYHED: Copenhagen Economics har i en rapport udarbejdet for Transportministeriet belyst at forbedret infrastruktur får pendlere til at arbejde mere. Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse d. 15. juni 2011. Det lover godt for en fast Kattegatforbindelse som vil reducere rejsetiden i Danmark markant.

  • Læs op

Indhold

    Ofte undervurderes værdien af infrastrukturinvesteringer, men resultater af Copenhagen Economics analyse viser at en time sparet rejsetid kan betyde at pendlere vælger at arbejde 10-15 minutter mere dagligt. Det kan for samfundet betyde store gevinster i form af dynamiske effekter.

     I rapporten har Copenhagen Economics analyseret sammenhængen mellem infrastrukturforbedringer, rejsetidsbesparelser og arbejdstid og det har vist sig at sparet rejsetid har en signifikant effekt på arbejdstid. Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) udtaler i en pressemeddelelse fra Transportministeriet d. 15. juni i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten at;” for mig som transportminister er det naturligvis et utrolig vigtigt budskab, at denne rapport understreger infrastrukturens betydning for at fremme økonomisk vækst. Det er noget, de fleste ved, men de færreste kan dokumentere.” Rapporten bygger på infrastrukturforbedringer på fem motorvejsstrækninger i perioden 2000-2010, men ifølge rapporten er der ikke noget der tyder på, at man ikke også vil opleve lignende effekter ved forbedringer på banetrafikken. Hvis dette er tilfældet, må man forvente at kunne opnå store dynamiske effekter ved de store rejsetidsbesparelser som en fast Kattegatforbindelse vil medføre. En analyse af samfundsøkonomien i en fast Kattegatforbindelse har tidligere opgjort at fast Kattegatforbindelse vil medføre dynamiske effekter til en værdi af 10-20 mia. kr. årligt.  Download Copenhagen Economics rapport på Transportministeriets hjemmeside.

    Sidst opdateret: 3. oktober 2023